RIPE@2016 konferencen i Antwerpen. Den gamle lærer tilbage ved tavlen med kridt i hånden.

RIPE@2016 konferencen i Antwerpen. Den gamle lærer tilbage ved tavlen med kridt i hånden.

Status 2016

Arbejdsmæssigt har året 2016 for mig stået næsten helt i Public Service udvalgets tegn (se >> her). Som det ofte sker i den slags sammenhænge, klumpede arbejdet sig – efter en langstrakt begyndelse forrige år – sig sammen til en meget sammenpresset afslutning i sidste halvdel af 2016. I begyndelsen af november blev arbejdet afsluttet og afrapporteret. Lidt overraskende, men så meget desto mere glædeligt, blev rapporten fremlagt i fuld enighed uden mindretalsudtalelser. Godt var det også, at der – på trods af nogle knubbede ord om 8 ud af 10 udvalgsmedlemmers tidligere tilknytning til DR – ikke fremkom fagligt baseret kritik af udvalgets konsekvensvurdering af de fem scenarier. Noget andet er så, om de to års arbejde vil sætte sig spor i det kommende års tids politiske arbejde frem til næste medieaftale.

Det spørgsmål har jeg tænkt mig at følge op på. Som et parallelspor til udvalgsarbejdet skrev jeg i foråret et ”paper” til årets RIPE medieforsker konference i Antwerpen (se >> her). Det var en meget foreløbig belysning af scenariebygning som bidrag til politiske beslutningsprocesser, med Public Service udvalgets arbejde som udgangspunkt. Jeg overvejer, om jeg kan følge det op med en undersøgelse af, om og hvordan rapporten bliver anvendt af politikerne i det videre arbejde. Måske kan det blive til en artikel eller en bog.

I CARE International blev vi på Board mødet i Wien i juni langt om længe enige i en ny organisatorisk struktur. Den hidtidige bestyrelse (Board), hvor jeg har siddet siden 2008, får nu status af en generalforsamling, hvor jeg fortsætter som medlem ind til videre. Det er foruroligende, at vi i en tid, hvor hele det internationale bistands-paradigme og relationerne mellem i- og u-lande er under forvandling ikke har kunnet mande os op til mere end at flytte lidt rundt på paragrafferne i vores egne indre anliggender.

Mod alle ods og forventninger lykkedes det i foråret at få etableret et 'Nordisk kundskabscenter for kulturpolitik' (se >> her) indlejret i 'Myndigheten för Kulturanalys' i Stockholm. Det er et projekt, jeg for Nordisk Ministerråd har arbejdet med siden 2012. I betragtning af alle de gode initiativer, der i det nordiske samarbejde alt for sjældent kommer videre end til positive tanker og rapporter, var det dejligt at dette arbejde resulterede i et håndgribeligt resultat.

På CBS er mit adjungerede professorat nu, efter to 5-årsperioder, udløbet. Forbindelsen holder jeg stadig, men nu med en ny titel som 'Visiting Researcher' ved Center for Civil Society Studies, (se >> her). Endelig kan jeg nævne, at jeg her ved årets afslutning er blevet bestyrelsesformand for en spændende, et år gammel rådgivningsvirksomhed, DeltagerDanmark (se >>her). Med rødderne i civilsamfundet er virksomhedens forretningsidé fokuseret på at bistå borgergrupper, organisationer og offentlige institutioner med at finde arbejds- og ledelsesformer, som kan frigøre de mange menneskelige ressourcer, der er ved at blive kvalt i stadig mere stivbenet styreform.

Alt i alt et spændende og arbejdsomt år. Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvor længe jeg kan blive ved. En reminder om kødets – og måske tilsvarende åndens – forgængelighed var det, at jeg blev nødt til at afbryde sommerens fjeldvandring i Norge (med hustru og fire børnebørn) på grund af en knæskade, som jeg nu prøver at komme over ved intensiv muskeltræning.

Tak til alle, der har fulgt og båret og været med til at holde mig åndeligt til hægterne. Sådan oplever jeg det i hvert fald selv – så længe det varer.