Status 2020
Ved sidste års status havde jeg kun en ting i hovedet. Den forestående lancering af min bog, “Politik mellem følelser og fornuft - Spillet om danske mediers fremtid”. Jeg skrev om bogens bærende idé og fire års hårdt arbejde med den. Men intet om mine – helt urealistiske, skulle det vise sig – forventninger til, hvilken interesse den ville vække. Den slags holder man jo beskedent for sig selv. Især hvis forventningerne er store. Og det kan jeg lige så godt indrømme nu. De var store og blev holdt i live ved pæne anmeldelser, næsten alle sammen, og supplerende omtale. Men så gik det i stå, og salget har bestemt ikke været opmuntrende.
Jeg kan måske trøste mig med, at coronaen kom i vejen lige efter bogens lancering og medførte aflysning af aftalte foredrag og planlagte debatmøder. For det medførte, at jeg ikke har fået lejlighed til at korrigere den (mis-)forståelse af bogen, som mange læsere og alle anmeldere, på nær en enkelt, har fået: At den alene drejer sig om medieaftalen og DR. Det udgør ganske vist bogens fortløbende historie, men vækker nok kun interesse blandt et par hundrede medienørder. Selvom det næsten er bøjet i neon og skåret ud i pap i bogens hovedtitel og dens forsidegrafik, burde jeg i det lys nok tydeligere have fremhævet, at medieaftalen (kun) er brugt som et illustrerende casestudie til belysning af et generelt og langt vigtigere emne: De senere års udvikling i politikdannelsen, altså hvordan folketing og regering forbereder, træffer og implementerer beslutninger. En problematisk udvikling, som truer folkestyret og er en del af forklaringen på mange af de ledelses- og styringsproblemer, vi i de senere år ser i den offentlige sektor.
Det uafklarede spil mellem ”følelser og fornuft”, som jeg belyste i mediepolitikken, findes nemlig på mange andre politikområder. Tænk blot på det seneste års politisk-administrative håndtering af coronaen, Inger Støjbergs ”instrukssag”, den tvetydige udenrigspolitiske holdning til Kina og mere generelt forskydningen mellem det lovgivende folketing og den udøvende regeringsmagt.
Der er nok at tage fat på. Jeg vil i det nye år tage pennen op igen og prøve belyse denne emnekreds – uden at nævne mediepolitik og DR med et eneste ord.
Eller også skal jeg lade alt det fare og i stedet bruge noget mere tid på familie og venner. Haven trænger vist også til en omgang, med mindre jeg skal lade naturens diversitet tage over.