2022 Status
I år vil jeg for første gang gennem alle årene, hvor jeg her på websiden har gjort status, begynde i privaten. Det er i sig selv tankevækkende - og nok også karakteristisk for mig, at det ikke er sket før. Efter 60 år som piberyger holdt jeg i juli måned fra den ene dag til den anden op md at ryge. Og det var der naturligvis en grund til.
Efter en dejlig fjeldtur i begyndelsen af juli med Mai og de 10 børnebørn blev jeg den 10. juli, få dage efter, at jeg var kommet hjem, ramt af apopleksi (blodprop i hjernen). Jeg var alene hjemme, men i stand til at ringe efter en ambulance, hvis ankomst nogle få minutter senere skete med blinkende, blå lygter og fuld sirene. Takket være stort held og rimelig træningstilstand var skaden ikke stor. En forbigående forstyrrelse af finmotorikken i højre hånd og midlertidig tendens til tågang med højre fod.
Det er stort set overstået nu et halvt år efter. Men noget har sat sig mere blivende spor. Jeg genoptrænede hånden ved bl.a. at spille skalaer på klaveret og er blevet bedre til det end nogen sinde før. Og så har jeg fået et nyt perspektiv på sundhed, sygdom, helbredelse og på et godt liv i det hele taget. Både i det nære personlige og det bredere samfundsmæssige perspektiv. Ikke så sjældent tænker jeg over oplevelser og tilskikkelser, der kan blive sidste gang, og på alt det jeg skal nå, inden det bliver for sent. Efterfulgt af refleksioner over om det nu også i en bredere sammenhæng er så vigtigt. Langt alvorligere er det da, om vi (altså det danske velfærdssamfund) er i stand til at opretholde det velfungerende, offentligt finansierede sundhedsvæsen, jeg i de senere år har mødt som en stadig hyppigere og meget tilfreds bruger. Det samme gælder – for nu at brede perspektivet mere ud – de øvrige dele af de nødlidende velfærdssektorer. Og over det alt sammen udgør klimaforandringerne den vel nok alvorligste trussel mod hele vores civilisation og eksistens.
Spørgsmålet er, om vores politisk-administrative system, skabt og udviklet i en helt anden tid til et andet samfund, er i stand til at håndtere de meget store og komplekse udfordringer. Min slet skjulte pessimisme er præget af det fortsatte arbejde med den ”Bermuda trekant” mellem politik, forvaltning og medier, jeg i nogle år har deltaget i inden for rammerne af ’FORUM for offentlig styring og ledelse’ ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (se status fra 2021).
Men jeg er nu - som det ofte gælder pessimister - taknemmelig for, at der i familien og blandt venner er flere med et mere optimistisk syn på livet og mulighederne for at gøre noget ved de mange udfordringer.